Verdenspremiere: Ny Swift Sport præsenteres!

By august 7, 2017Suzuki
suzuki-august17

Verdenspremiere: Ny Swift Sport præsenteres på den internationale biludstilling i Frankfurt

Suzuki gør klar til at præsentere den nye Swift Sport. Det sker på den 67. internationale biludstilling i Frankfurt, der har pressedage den 12. og 13. september og åbner op for publikum fra den 14. til den 24. september.

Swift Sport har, siden den første generation blev introduceret i 2005, haft en helt særlig rolle i Suzukis modelprogram som den bil, der repræsenterer mærkets sporty profil. Den nye model har i sin 3. generation gennemgået et fuldstændigt re-design og er udviklet til de kunder, der fokuserer på sportslig køreglæde i det daglige.

Flere detaljer om den nye Swift Sport vil blive offentliggjort på Suzukis pressekonference under udstillingen.

Den nye Swift Sport fortsætter den totale modelfornyelse af Suzuki programmet, der har ledt til et stærkt øget salg i såvel Europa som her i Danmark, hvor Suzuki er et af de bilmærker, der går hurtigst frem. Indenfor det sidste års tid har vi fx budt velkommen til den rummelige familiebil Suzuki Baleno, og til markedets første mini-SUV, Suzuki Ignis, der begge har fået en rigtig god modtagelse. Og i disse dage gøres der klar til dansk introduktion af den nye Swift model i Club, Active og Exclusive versioner, som lanceres i september måned. Swift Sport modellens salgsstart er endnu ikke kendt.

Leave a Reply