Suzuki holder forpremiere på ny Suzuki Swift

By juli 4, 2017Suzuki
suzuki-juli

Allerede et par måneder før den officielle premiere er det nu muligt at få et smugkig på den ny Suzuki Swift.

Suzuki er på vej med en afløser til sin største succes nogensinde, nemlig superminien Suzuki Swift. Den køreglade bil er solgt i over 33.000 eksemplarer i Danmark og i mere end 5 millioner eksemplarer på verdensplan. Den officielle Danmarkspremiere finder sted i weekenden den 16.-17. september, men allerede nu er de første eksemplarer ude hos de danske Suzukiforhandlere.

Flot sikkerhedspakke
Der er tale om topmodellerne med Exclusive-udstyr. Det vil for eksempel sige, at bilerne er udstyret med en flot sikkerhedspakke, der består af en kamera- og laserbaseret nødbremse med fodgængergenkendelse samt vognbaneassistent, slingreadvarsel, aktiv fartpilot og LED-forlygter med automatisk op- og nedblænding. Udstyret omfatter også bl.a. fuldautomatisk klimaanlæg, navigation, el-ruder for og bag samt fuld LED-pakke.

De gode kræfter, der skal sætte skub i køreglæden, består af en Dualjet-benzinmotor med 90 hk eller en turboladet Boosterjet-benzinmotor med 112 hk. Med Dualjet koster Swift Exclusive 164.990 kr., mens prisen for turboversionen er 182.990 kr.

Fokus på økonomi og køreglæde
Den ny Swift er tredje generation siden modelfornyelsen i 2005. Den er bygget på et helt nyt teknisk grundlag, men holder fokus på de værdier, der har gjort modellen populær. I forbedringerne er der således strammet godt op på alt det væsentlige: Karrosseriet er bredere og lavere, og der er flere kræfter under hjelmen. Kampvægten er reduceret, og køreglæden går som sædvanligt i præcist indgreb med en flot økonomi. Swift-priserne begynder nemlig ved 129.990 kr, og benzinøkonomien topper med mild hybrid-udgaven og 25 km/l.

Leave a Reply