Suzuki fejrer det nye år med nytårsshow og lån uden udbetaling

By december 22, 2016Suzuki
suzuki-dec

I 2016 fortsatte Suzuki sin gode salgsudvikling i Danmark, og det nye år skubbes i gang med det traditionsrige nytårsshow i weekenden. Her kan kunderne låne til en ny bil med 0 kroner i udbetaling.

Siden 2014 er Suzukis salg steget med 50%, og i 2016 nåede det tæt på 9.000 solgte personbiler. En succes, der blandt andet skyldes den rigtigt flotte modtagelse af den nye familiebil Baleno, der blev introduceret lige før sommerferien og den stærkt forbedrede crossover S-Cross, der havde premiere i september måned. Sammen med mikro-bilen Celerio – der ikke er så lille endda, den køreglade Swift og den lækre Vitara SUV dækker Suzuki-programmet de populæreste bilklasser i landet. Og fra marts måned toppes der endda op med markedets første mini-SUV, Suzuki Ignis, der byder på et friskt og udtryksfuldt design og mange spændende løsninger.

Så der er godt jule- og nytårshumør hos forhandlerne, når de i weekenden den 7. – 8. januar byder velkommen til det traditionsrige Suzuki Nytårsshow.

Billån med ingenting i udbetaling
Nytårsshowet byder på en ny og nem måde at finansiere bilkøbet på. I samarbejde med Suzukis finansieringspartner eBilfinans – et selskab i Nordea Finans – introduceres nemlig en stor kampagne, hvor alle Suzuki modeller kan finansieres med 0 kroner i udbetaling. Det betyder, at kunderne, efter at være blevet kreditgodkendt, kan køre hjem i en fabriksny Suzuki uden at hive en krone op af lommen. Så selvom julen måske har været lidt hård ved budgettet, skal det ikke afholde nogen fra at starte det nye år op i en ny Suzuki. Og der er, som sagt, frit valg i hele modelprogrammet fra den lille Celerio og op til den nye familie crossover S-Cross med turbomotor.

Fra 1.500 kroner om måneden
Den praktiske mikrobil Celerio er en af sin klasses rummeligste og veludstyrede modeller. Den har både 5 døre, aircondition, cd-radio og Bluetooth samt fjernbetjent centrallås til en pris, der starter under 90.000 kroner. Og da den samtidig må trække en havetrailer, har den fået sin helt egen position på markedet. Med 0 kroner i udbetaling kan Celerio modellen finansieres over 7 år med en ydelse fra lige under 1.500 kroner om måneden og med en variabel rente på 6,12% (ÅOP: 9,5%).

Er man til en lidt større bil, kan den nye Suzuki Baleno finansieres til en månedlig ydelse fra ca. 2.200 kroner. Også med ingenting i udbetaling. Her får man en både rummelig og velkørende bil, der har tilført mere komfort- og sikkerhedsudstyr til klassen. Fx er automatisk nødbremse og aktiv fartpilot standard allerede fra Active udstyrsniveauet til priser fra 139.990. Det betød fx, at de danske motorjournalister nominerede Baleno modellen til Årets Bil i Danmark 2017.

Og forelsker man sig i en af tidens meget populære crossovers eller SUV’er som en Suzuki Vitara eller S-Cross, starter den månedlige ydelse for et billån med 0 kroner i udbetaling, ved cirka 3.000 kroner. Så kan man fremover glæde sig over en bil med god plads, høj siddeposition og behagelige ind- og udstigningsforhold.

Suzuki forhandlerne er klar til at byde 2017 velkommen og fortælle mere om den nye finansieringsløsning i weekenden den 7. – 8. januar, hvor der også er en lille, men lækker nytårsgave til de første besøgende hver dag.

Leave a Reply