All Posts By

avking

Nytårsshow 6. – 7. januar

By | Suzuki | No Comments

Suzuki-forhandlerne inviterer til Nytårsshow den 6. – 7. januar

Det traditionsrige Suzuki Nytårsshow afholdes hos landets Suzuki-forhandlere i weekenden den 6. og 7. januar, og her kan man fx spare 15.000 kr. på en særlig Vitara model, opleve en af de økonomiske Suzuki modeller, der stadig fås til små priser, og høre nærmere om en ny og fleksibel måde at have bil på via Klar leasing.

Vitara Blue – spar 15.000 kr.
Nytårsshowet byder på premieren for en kampagnemodel af den populære Vitara SUV i en ny mørkeblå metallak med sølvfarvet tag og sidespejle samt sorte detaljer på frontdesignet, hvilket giver bilen et ændret udtryk. Den 2-farvede lakering og designdetaljerne har en værdi af 15.000 kroner, men fås uden merpris på kampagnemodellen, der har fået navnet Vitara Blue. Den er forsynet med Suzukis 1,4 turbomotor og med 48V mild-hybridteknik for optimering af benzinforbruget. Og udstyrslisten omfatter fx LED lygter, alu.fælge, aktiv fartpilot, klimaanlæg, multimediesystem og el-ruder for og bag. Udsalgsprisen for Blue-modellen ligger på 259.990 kr. og den fås også i den topudstyrede Blue-Sky version til 279.990 kr. Her får man også el-betjent soltag, nøglefri betjening og indtræk i læder/ruskindstof med i handlen.

Kompakt, økonomisk og fra 155.000 kr.
Der bliver efterhånden længere og længere mellem udbuddet af nye biler i prisklassen omkring de 150.000 kroner. Men hos Suzuki kan man stadig finde et godt udvalg til danskervenlige priser. Fx fås mini-SUV’en Ignis til priser fra 154.990 kr. og den køreglade kompaktbil, Suzuki Swift, fra 167.990 kr. Begge med en lang udstyrsliste og mild-hybridteknik som standard. Det giver en god benzinøkonomi på hele 21,3 km/l ved blandet kørsel (WLTP-norm) for Swiften og 20 km/l for Ignis-modellen. Begge modeller kan også fejre nytåret med en frisk kåring i bagagerummet. Det ansete engelske bilmagasin What Car’s læsere har nemlig for nylig kåret Swift og Ignis, som de mest pålidelige biler i hver sin klasse. Et godt bevis på modellernes høje driftssikkerhed.

Ny Suzuki uden udbetaling
Nyt hos Suzuki-forhandlerne er, at det nu er muligt at få rådighed over en Suzuki uden udbetaling og lange bindingsperioder. Med en løsning fra Klar leasing kan man nemlig lease/leje en bil uden udbetaling fra 2.000 kr. om ugen, men inklusive forsikring, service og ejerafgift. Man vælger selv om man vil booke bilen en uge, to uger, en måned eller længere. Og løsningen er både fleksibel og budgetsikker for kunden. Det eneste man selv skal sørge for, er faktisk at fylde benzin på bilen. Kigger man fx på den kompakte Swift, og booker den i en måned inkl. 1.250 km, ja, så er man kørende for kun 134 kr. om dagen inkl. alt – bortset fra benzinforbruget.

Top 25 i verden!

By | Honda | No Comments

TOP 25 I VERDEN!

Jakob Lieu Sommerlund gjorde et flot forsøg på at tage tronen til Honda World Skills Contest i Japan.

De bedste Honda-teknikere i verden deltog i konkurrencen om at træde op på det øverste trin på sejrsskamlen. Jakob har forud for verdensmesterskabet været igennem et langt forløb med deltagelse i den danske udvælgelse, hvor han blev flot nummer ét. Denne placering sendte ham videre som Danmarks og ikke mindst Bilforum Hernings repræsentant til europamesterskabet. Her erobrede han en imponerende tredjeplads. Jakob kvalificerede sig herved til verdensmesterskabet 2023 for Honda-teknikere. Sikke en præstation!

Det europæiske team afholdte to træningssessioner forud for konkurrencen. Herefter gik turen til Tokyo, Japan. Efter flere officielle seancer og events blev det endelig tid til prøverne, som foregik ved to arbejdsstationer – én praktisk og én teoretisk prøve.

De tre øverste rangerede fik placering. De var alle fra Japans team og havde trænet intensivt i tre måneder op til konkurrencen. De var på forhånd storfavoritter til at løbe med den meget prestigefyldte titel som verdens bedste Honda-tekniker. De resterende 22 i konkurrencen er således i top 25 i verden. En meget flot præstation i sig selv. Vi, hos Bilforum Herning, vælger at kalde Jakobs placering en delt fjerdeplads.

Turen til Japan bød også på socialt samvær med de øvrige deltagere i det europæiske team. Der har været store oplevelser med besøg på blandt andet Honda museum og Motegi racerbanen med tilhørende køretur på banen. Der er skabt nye venskaber i hele verden, som deler Jakobs store passion for Honda. Bilforum Herning er meget stolte og beærede over at have Jakob i sit team og hans flotte resultater.

Suzuki beviser igen en uovertruffen pålidelighed

By | Suzuki | No Comments

SUZUKI BEVISER IGEN EN UOVERTRUFFEN PÅLIDELIGHED

Hvert år spørger det britiske bilmagasin, What Car? deres læsere, hvor mange fejl og omkostninger til reparation af deres bil, de har haft i det forløbne år. I 2021-analysen deltog 16.300 bilejere med 139 forskellige bilmodeller fordelt på 27 bilmærker.

Med en pålideligheds-score på hele 97% indtager Suzuki førstepladsen blandt de 6 til 15 år gamle biler. Sådan! Suzuki-ejerne er glade for at de kun oplever få problemer med bilerne, og når der er noget som skal repareres, er prisniveauet i den lave ende.

Det flotte resultat er et godt bevis på den høje driftssikkerhed, Suzuki bilerne har. En vigtig viden at have, når du skal købe en ny eller brugt bil.

Se mere her »

Omsorgsdage hos Suzuki med masser af gode tilbud

By | Suzuki | No Comments

NU ER DET DIN SUZUKIS TUR TIL AT BLIVE FORKÆLET!

Er din Suzuki klar til vinterens strabadser? Eller trænger den måske til lidt ekstra opmærksomhed, før kulden sætter ind? Fra søndag, den 31. oktober til og med fredag den 5. november holder vi Omsorgsdage med tilbud, der gør din bil vinterklar og får den til at føle sig set, hørt og værdsat. Fx nye vinterdæk eller et gratis sikkerhedstjek, så I trygt kan køre den kolde tid i møde.

Du kan også se nærmere på vores nye Plus kampagnemodeller af Swift og Ignis Hybrid, som du kan læse mere om herunder. Vi glæder os til at se dig!

MASSER AF GODE TILBUD TIL DIG OG DIN SUZUKI

Forkæl dig selv eller din Suzuki med nogle af vores gode omsorgstilbud. Vi byder fx på praktiske gummimåtter og bagagerumsbakker, så du kan skåne gulvtæppet i den våde tid. Eller hvad med en elektronisk P-skive, en lækker hue eller et halstørklæde, der luner?

4 VINTERDÆK FRA 2.595 KR.

Der er store forskelle på kvaliteten, holdbarheden og prisen på vinterdæk. Hos Suzuki har vi kun kvalitetsdæk fra anerkendte mærker som Bridgestone, Continental og Yokohama. Din Suzuki-forhandler er klar til at vejlede dig om det rigtige dækvalg og give dig et godt tilbud på dine nye vinterdæk.

PLUS PÅ UDSTYRET OG MINUS PÅ PRISERNE

Skru bare udstyrsforventningerne til vores mini-biler helt op på max! Lige nu kan du få både Swift og Ignis Hybrid i en Plus kampagnemodel til en stærk pris.

Swift giver dig frække køreegenskaber, lækkert design og en suveræn brændstoføkonomi på hele 21,3 km/l. Og Ignis byder på ægte SUV-funktionalitet, som høj siddeposition og behagelige ind- og udstigningsforhold.

I begge modeller får du avanceret sikkerhed og fede features til kampagnepris.

SWIFT HYBRID PLUS KUN 159.990 KR.
• Automatisk nødbremse
• Fodgængergenkendelse
• Multimediesystem
• Apple CarPlay/Android Auto
• Alu-fælge (16″)
• Sædevarme foran
• Vognbaneassistent med force-back
• Slingreadvarsel og skiltegenkendelse
• Blindvinkel advarsel
• Rear cross traffic advarsel
• Automatisk op/nedblænding
• Sorte ruder bag

IGNIS HYBRID PLUS KUN 156.990 KR.
• Automatisk nødbremse
• Fodgængergenkendelse
• Multimediesystem
• Apple CarPlay/Android Auto
• Alu-fælge (16″ sort design)
• Sædevarme foran
• Vognbaneassistent
• Slingreadvarsel
• Varme i sidespejle
• Længdejusterbart splitsbagsæde
• Tagræling
• Sorte skærmkanter og sideskørter

VI MANGLER BRUGTE BILER. MÅ VI GIVE ET BUD PÅ DIN?

Fortæl os hvilken bil du har, hvilken Suzuki du er interesseret i, hvilken forhandler du ønsker skal lave vurderingen – så bliver du kontaktet og får en uforpligtigende byttepris.

SUZUKI MOTORSPORT VINDER DANSK SUPER RALLY!

Efter en forrygende sæson kunne Jacob Madsen tage både endnu en klassesejr og den samlede mesterskabstitel i Dansk Super Rally. Med sin forhjulstrukne Suzuki Swift endte Jacob foran flere stærkere firehjulstrukne konkurrenter. Læs meget mere om den sidste afdeling af Dansk Super Rally.

VITARA OG S-CROSS HYBRID TRÆKKER NU 1.500 KG PÅ KROGEN!

By | Bilforum Herning, Suzuki | No Comments

Uanset, om det er Vitara eller S-Cross, der trækker mest i dig, får du overraskende meget SUV for pengene. Begge byder på imponerende meget udstyr og kommer med fx automatisk nødbremse, aktiv fartpilot, klimaanlæg, regnsensor og LED-lygter som standard i alle modeller.

De kraftfulde turbomotorer koblet med effektiv hybridteknologi er også standard. Så selvom de begge er i energiklasse A+ og klarer op til 18,5 km/l ved blandet kørsel, får du masser af trækkraft. Og som noget helt nyt kan de tunge drenge nu trække hele 1.500 kg på krogen.

Kør forbi Bilforum Herning og oplev, hvor meget mere du kan forvente dig af Vitara Hybrid fra 219.990 kr. og S-Cross Hybrid fra 224.990 kr.

Rå offroader nu som varebil

By | Suzuki | No Comments

Jimny er et effektivt arbejdsredskab også til kørsel uden for almindelige veje.

Den ikoniske Suzuki Jimny kan i begrænset omfang leveres på papegøjeplader til delvis privatbrug eller på gule plader til erhvervskørsel.

Den kompakte Suzuki Jimny er kendt for at kunne komme frem i alle typer terræn takket være firehjulstræk, reduktionsgear, ekstra frihøjde og lav vægt. Som personbil er Jimny udsolgt, men det er lykkes den danske Suzuki importør at skaffe et begrænset parti til landet som varebil.

Jimny på gule plader eller papegøjeplader bygger på Active versionen af Jimny, men naturligvis uden bagsæder, så der i stedet er et varerum med plads til 863 liter bagage. Prisen for Jimny på gule plader er 169.390 kr. eks. moms og 199.230 kr. inklusive moms på papegøjeplader til hel eller delvis privatkørsel.

Jimny Van er en fabriksbygget varebil med en solid adskillelse mellem varerum og kabine og et helt fladt gulv, der gør det nemt at læsse bilen. Døråbningen bag er over en meter bred, og døren åbner til siden for ekstra nem adgang til varerummet.

På alle områder er Jimny målrettet udfordrende offroad kørsel. Hvor de fleste biler har selvbærende karrosseri og uafhængigt hjulophæng, er Jimny karrosseriet boltet fast på en solid chassisramme med stiv for-og bagaksel og et kuglekredsløb styretøj, der er det bedste til terrænkørsel.

Jimny’s AllGrip Pro 4WD betjenes med en kort gearstang, der giver en meget direkte føling med gearskiftet. Almindeligvis kører Jimny med baghjulstræk, men man skifter nemt til firehjulstræk, når det går løs i terrænet. Til de seriøse udfordringer kan reduktionsgearet tages i brug for endnu bedre kontrol med bilen ved offroad kørsel.

Jimny Van har masser af standardudstyr som automatisk nødbremse, aircondition, DAB+ radio og Bluetooth. Motoren er en kraftfuld 1.5 DOHC med 102 HK og kræfter nok til at trække anhængere på op til 1300 kilo.

Suzuki Vitara og S-Cross med hybrid nu fra 219.990 kr.

By | Suzuki | No Comments

Suzuki Vitara 1.4 Hybrid Club

I marts måned blev Suzukis nye og kraftigere 48V hybridteknologi standard på Vitara og S-Cross 1,4 med manuelt gear fra Active-modellen og op. Nu bliver samme hybridteknik også standard i de billigste versioner af Vitara 1,4 Club og S-Cross 1,4 Comfort til en pris, der er 20.000 kroner lavere end Active-modellerne. Det gør dem til dagens billigste SUV modeller med hybridteknik på det danske marked.

Vitara 1,4 Hybrid Club til 219.990 kr.
Club er indstigningsmodellen i Vitara programmet, men der er bestemt ikke sparet på udstyret af den grund, for standardudstyret i Vitara 1,4 Hybrid Club omfatter både automatisk nødbremse, aktiv fartpilot, vognbaneassistent med force back, skiltegenkendelse, Full-LED forlygter, klimaanlæg og meget mere til en startpris på blot 219.990 kr., hvilket er en besparelse på 20.000 kr. i forhold til Active-modellen.

I S-Cross hedder første udstyrsniveau Comfort og standardudstyret omfatter her blandt andet automatisk nødbremse, aktiv fartpilot, klimaanlæg (2-zoner), Full LED forlygter, regnsensor samt el-ruder for og bag til priser fra 224.990 kr.

Begge modeller er forsynet med Suzukis 1.4 Boosterjet turbomotor, der yder 129 hk og har et flot drejningsmoment på hele 235 Nm fra 2.000 omdrejninger i minuttet. Det giver både god speederrespons og kraftoverskud i det daglige.

48V hybridteknik
Suzukis 48V hybridteknik består af en el-motor, et lithium-ion batteri, en 48V til 12V omformer samt er et avanceret styresystem. Med 48V spændingen er det muligt at opsamle mere energi f.eks. ved speederslip og under nedbremsning, ligesom el-motoren kan assistere turbomotoren oftere under kørslen.

Ved normal kørsel er fokus på at opsamle energi og reducere forbruget, men når der er brug for at accelerere, kan el-motoren levere op til 50 Nm og 13 hk (10kW) med funktionerne ”moment-boost” ”og moment-optimering”, hvor el-motoren giver ekstra trækkraft til benzinmotoren. Det er også el-motoren, som starter turbomotoren efter Start/Stop-systemet har været aktiveret, hvilket sker helt lydløst.

Lavere forbrug
Vitara 1,4 Hybrid har et gennemsnitligt forbrug ved blandet kørsel på imponerende 17,5 km/l ifølge WLTP-normen, mens S-Cross 1,4 Hybrid klarer helt op til 17,9 km/l. Sammenlignet med de tidligere modeller uden hybridteknik svarer det til, at hybridmodellerne kører op til 20 procent længere på literen, afhængig af modelvariant, mens CO2-udledningen er reduceret med op til 17 procent. Både Vitara 1,4 Hybrid og S-Cross 1,4 Hybrid er i energiklasse A+, og den halvårlige ejerafgift er derfor blot 540 kroner.

De nye hybridvarianter står klar hos de danske Suzukiforhandlere.