Monthly Archives

oktober 2014

kompakt-suv

Honda lancerer kompakt SUV

By | Honda | No Comments

Paris Motor Show åbner den 4. oktober. En af de største nyheder er Hondas nye HR-V, den er inden for en bilkategori, som spås en lysende fremtid.

Kompakt SUV’er er en hurtigvoksende kategori på det europæiske bilmarked. Smagfulde runde former, elegant skrånende taglinje og skjulte håndtag i bagdørene præger udseendet på Hondas nye kompakt SUV, HR-V. Modellen er forhjulstrukket og fås med 1,5-liters i-VTEC benzinmotor eller 1,6-liters i-DTEC dieselmotor.

Gearkassen er med seks gear og findes også som halvautomatisk til benzinmodellen. Ligesom i Civic, Civic Tourer og Jazz er brændstoftanken centralt placeret under bilen. Sammen med Magic Seats giver det gode bagageforhold i HR-V’en. Bilen vil kunne købes til sommer.

typer-post

Den længe ventede racer er lige om hjørnet

By | Honda | No Comments

Ny knap forvandler Civic Type-R til en racerbil!

Fjerde generation af Civic Type R lanceres i 2015.

Med hensyn til ydeevne slår den alt, som Honda har sat sit Type R-symbol på, siden begrebet blev lanceret i 1992! Bilen får en 280 hestes turboladet 2,0-liters i-VTEC-motor. Endvidere har den en manuel gearkasse med seks gear. En spændende nyhed er bilens +R-tilstand.

Hele bilen ændrer karakter fra sportsvogn til racerbil, hvis du trykker på den nye +R-knap. Så får du en bedre motorrespons, et mere aggressivt drejningsmoment, en mere føjelig styring samt mulighed for regu

cr-vpost

Frækkere design til CR-V

By | Honda | No Comments

Et tiltalende udseende bliver endnu mere tiltalende, når CR-V 2015 lanceres på Paris-salonen. Men de største nyheder befinder sig under motorhjelmen.

En mere kraftfuld frontgrill med sorte detaljer, ny facon på for- og bagtågelygter og mere karakteristiske beskyttelsesplader og kofangere. Hondas bestseller-model, CR-V, får en ansigtsløftning i 2015. Også bagfra har CR-V’en fået et mere sporty look.

Bagklappen får et forkromet midterstykke ved Honda-mærket, de nederste baglygter, som har været placeret i kofangeren, løftes, og beskyttelsespladen træder også her tydeligt frem. Rigtig spændende bliver det, når vi åbner motorhjelmen. CR-V’s 2,2-liters dieselmotor er erstattet af en stærk 1,6-liters dieselmotor, som genererer 160 hestekræfter og et omdrejningsmoment på 350 Nm.

En anden stor nyhed, som ikke kan ses udefra, er automatgearkassen med ni trin, som sammen med den nye motor kan præstere en Co2-udledning, der ligger på under 135 g/km. Ekstremt lavt for en firhjulstrukken bil af den størrelse!

jazz-post

Mere rummelig Jazz

By | Honda | No Comments

Fuld af plads

Det nyudviklede karosseri og en længere akselafstand giver bedre plads i den nye Jazz. Modellen har også fået en helt ny motor.

Et mere rummeligt indre

En prototype på tredje generation af Jazz premierefremvises på Paris-salonen. Det moderne og elegante karosseri er helt nyt. Bilen er 15 mm længere og har en akselafstand, der er 30 mm længere, hvilket giver et endnu mere rummeligt indre.

Honda har beholdt Magic Seats-konceptet fra den forrige Jazz-generation, men de bagerste sæder er flyttet længere tilbage for at give mere benplads. En ny 1,3-liters i-VTEC benzinmotor har taget plads under hjelmen, koblet til en ny gearkasse med seks gear i stedet for en gearkasse med fem gear.

Som en alternativ mulighed findes der en halvautomatisk gearkasse. Den nye motor giver højere ydeevne, samtidig med at brændstofforbruget falder. Takket være et nyt hjulophængssystem bliver kørekomforten desuden større. Salget starter i sommeren 2015.

c2

Frække Civic Sport

By | Honda | No Comments

Vær online fra bilen!

Du kan være online fra bilen, få en mere sporty sportspakke og benytte et system, som reducerer ulykker ved lave hastigheder. Nyhederne er mange i Civic-familien.

Honda Connect

Hondas nye underholdningssystem, Honda Connect, betyder, at du kan være online fra bilen. Systemet fungerer både alene og som en udvidelse af din egen smartphone. Herfra har du tjek på informationer om bilen, bakkamera, musik og Bluetooth-opkobling.
En anden cool nyhed er Civic Sportspakken, som bliver endnu mere sporty i 2015.

Udseendesmæssigt minder den om den måde, den nye Type R kommer til at se ud på. Bagspoiler, 17-tommer aluminiumfælge og en lavere frontgrill er nogle af finesserne. En anden nyhed, som findes til hele Civic-familien, er City Brake Active-systemet. Ved hjælp af radarteknik hjælper bilen føreren med at undgå kollisioner ved hastigheder på under 30 km i timen.